Undervisning

FOLKEUNIVERSITETET ASSENS

#OPERA

I perioden 31. januar - 4. april byder Tobaksgaarden i samarbejde med Folkeuniversitetet Assens på tre foredrag, der alle omhandler aktuelle operaer som spilles i København, Odense og Haarby. Alle tre foredrag afholdes af vores fantastiske operaentusiast, Bjørn Steding-Jessen.

 

Prisen for partoutbillet til alle tre foredrag er kr. 200.

Enkeltbillet koster kr. 100 pr. foredrag.

 

Her er muligheden for indføringer i spændende operamesterværker som vil gøre dig i stand til at få væsentlig mere ud af dine operaoplevelser.

 

Selvom man ikke skal overvære en opførelse af dem er de i sig selv et berigende bekendtskab. Der vil være fokus på komponisternes forudsætninger, operaernes tilblivelse, opbygning, musikdramatiske virkemidler, tradition hhv. fornyelse, tonesprog herunder brugen af operaorkestret og forholdet mellem teksten, sceneriet og musikken sådan som komponisterne og forfatterne oprindeligt havde tænkt sig det skulle være.

 

Sammen med en gennemgang af handlingen vil der være ledsagende musikeksempler fra de bedste indspilninger gengivet på et godt klasse A-anlæg og centrale motiver og temaer spillet på klaver.

Administration

TOBAKSGAARDEN

KULTURHUSET I ASSENS

Tobaksgården 7-11

Telefon 64 71 20 31

Hjemmeside: www.fuassens.dk

E-mail: post@fuassens.dk

Komité

FOLKEUNIVERSITETET ASSENS


Birgitte Lerche, formand

Lasse Tajmer, næstformand

Bjørn Steding-Jessen

Poul Poulsen

Johan Møhlenfeldt Jensen

Ole Toft Hansen

Ena Nørgaard

Bent Damsbo


TURANDOT


På Det Kgl. Teater opfører man for første gang Puccinis sidste, flotteste og mest ambitiøse værk med dens oprindelige slutning dvs. sådan som Puccini efterlod værket da han døde. Man kan med en vis ret sige at det er en kinesisk opera, men ’made in Italy’.

 

Teksten, etikken, dramaturgien, forløsningstanken og orkesterbesætningen tager dog udgangspunkt i tre tyske mestre: Schiller, Wagner og Strauss. Det er den store kærlighed der fremtvinger situationen om liv eller død med de tre berømte, indviklede spørgsmål som den frygtløse bejler skal svare rigtigt på for at få den smukke, men følelseskolde prinsesse Turandot. Svarer han forkert bliver han henrettet. Spørgsmålene er kryptisk, elegant og flot formuleret af Schiller, og svarene er en del af den alvorsfulde oprigtighed som Puccini krævede og som netop præger Schillers bearbejdelse af Carlo Gozzis oprindelige eventyr-komedie om Turandot.

 

Operaen opføres på Operaen i København jan – juni 2019.

 

31. januar 2019 kl. 15.00 - ca. 17.30

Sted: Tobaksgaarden, Biografen

Underviser: cand.mag. Bjørn Steding-Jessen

BILLET: www.tobaksgaarden.dk

CARMEN


Operaen Carmen af Bizet er en dramatiseret genfortælling af en autentisk historie fra 1820 fortalt af den dødsdømte José Lizzarrabengoa i fængslet i Sevilla hvor han sidder for drabet på sigøjnerpigen Carmen.


Der er tale om en 4-dobbelt tragedie om heftig besættelsesagtig kærlighed, jalousi, stolthed, fatalisme og mord beskrevet i stærke musikalske farver og fængende melodier; men en af de berømteste af dem er en Bizet har ”lånt”. Sammen med to erfarne tekstforfattere har han givet operaen en helt speciel struktur i form af utallige kontraster der ligger på flere forskellige områder: melodi, klang, styrke, tempo, moral, gudsfrygt, personligheder, erotik og sociale tilhørsforhold.


Operaen vises i Operabio i Odense 23. februar i en optagelse fra Metropolitan i New York.

 

14. februar 2019 kl. 15.00 - ca. 17.30

Sted: Tobaksgaarden, Biografen

Underviser: cand.mag. Bjørn Steding-Jessen

BILLET: www.tobaksgaarden.dk

MANON


I Massenets opera Manon er historien en markant fremstilling af den klassiske konflikt mellem på den ene side et liv med ægte følelser og et stærkt indre liv og på den anden side et overfladisk materielt baseret luksusliv med nydelsessyge.


Manons manglende valg, ud fra ønsket om at få det bedste fra begge verdener, er den direkte årsag til hendes fatale deroute. Hendes vaklen er i musikken beskrevet i klangskøn fransk senromantik med hhv. detaljerig inderlighed og brillante flotte optrin.


Operaen vises i Haarby Bio 22. april i en optagelse fra Berlin.

 

4. april 2019 kl. 15.00 - ca. 17.30

Sted: Tobaksgaarden, Biografen

Underviser: cand.mag. Bjørn Steding-Jessen

BILLET: www.tobaksgaarden.dk

Copyright © All Rights Reserved. ADMINISTRATION: TOBAKSGAARDEN - KULTURHUSET I ASSENS   64 71 20 31   WWW.FUASSENS.DK  POST@FUASSENS.DK